LOG IND

 

 

 



Velkommen til Nordsjællands Symfoniorkesters hjemmeside.

Lyt til Nso fra tidligere koncerter

NSO spiller et meget varieret repertoire fra barok til det 20. århundredes musik og holder sig ikke tilbage for at prøve kræfter med de store værker. Således har NSO spillet Bach's H-mol messe, Dvorak's Symfoni nr. 9, Bruckner's symfoni nr. 9, Brahm's Requiem, Dvorak's Stabat Mater og Joseph Haydn´s Skabelsen.
I november 2002 spillede NSO Mendelsohn-Bartholdy's store værk for kor og orkester "Elias" ved to koncerter i Berlin, heraf den ene i Philharmonien.
Under fanen "Tidligere koncerter" findes en oversigt over alle de værker, som orkestret har spillet siden 1991. Denne oversigt er baseret på den af orkestrets mangeårige medlem Claus Hammer´s såkaldte "Hammerliste".

Nordsjællands Symfoniorkester (NSO) er et amatørorkester, der blev stiftet i 1941 under navnet Nordsjællands Amatørsymfoniorkester (NAS), og som siden har haft hjemme i Hillerød. I 1996 skiftede orkestret navn til det nuværende. Det er det eneste orkester med symfonisk besætning i Nordsjælland. NSO's medlemmer er alle amatører med en stor aldersspredning. Fælles for alle er glæden ved at udøve klassisk musik sammen med andre amatører i et miljø præget af store udfordringer og engagement.

Senest har orkestret spillet i Tjekkiet (1995), Tyskland (2002), Polen (2005), Rumænien (2007) og Slovenien (2009).

NSO har spillet sammen med en lang række af landets førende solister, bl.a. Morten Zeuthen, Kim Sjøgren, Peter Bastian, Bjørn Carl Nielsen, Troels Svane Hermansen, Gorm Hovaldt og Anker Buch. NSO dirigeres af skiftende dirigenter, såvel erfarne som dygtige unge og lovende. Eksempelvis kan nævnes Jørgen Fuglebæk, Esther Bobrova Lange, Kaisa Rose, Nenia Zenana, Klaus Munk Nielsen, Torben H. S. Svendsen og Piotr Gazior. De enkelte instrumentgrupper instrueres af professionelle instruktører.

Nordsjællands Symfoniorkester støttes økonomisk af Kulturministeriet, Kunstrådets Musikudvalg og Nordea Fonden



Orkestret samarbejder desuden med Musikaftenskolen i Hillerød.